Velkommen her !

Vi elsker Alberte Winding, og vi elsker barndommen !

Herhjemme elsker vi Alberte Winding. Særligt elsker vi albummet Tju Bang Chokolademand, og vi lytter til det rigtig, rigtig ofte. Det er en cd fra min barndom, og åh, hvor den minder mig om den tid. Jeg savner ofte min barndom - det var en helt speciel tid; magisk, fri, og virkelig sjov! Og jeg savner naiviteten, og at alt var endnu mere ligetil end nu. Og når jeg lytter til Albertes sange, så kommer jeg direkte tilbage til, hvor jeg boede som barn og genoplever det hele. Jeg mærker barndommens glæde. Den glæde som jeg også har holdt godt fast i som voksen, og som især er blevet bragt til live i endnu højere grad efter jeg fødte min datter.

Jeg er særligt glad for fire af de ti sange;
1: Danser i min mors høje sko
2: I mit æbletræ
3: Med dyne og marmelademadder
4: Gamle dage

Den første sang fordi den minder mig om den fantasifulde leg. At slippe havet ind på en solskinsdag, sejle i den røde sofa og kaste kiks til fiskene, der glor under spisebordet. Åh, at lege den slags. Og min egen fantasi bliver prompte bragt til live, og jeg forestiller mig alt muligt; min hjerne begynder at bygge universer. Vi byggede engang hule i sengen. Lille K var ikke synderligt imponeret, men det var jeg, og den dag gik jeg under navnet "Seje Mor." Jeg har altid haft min fantasi hos mig selv som voksen, men nu er den for alvor kommet i brug, og helt ærligt så gør det mig usandsynligt lykkelig. Jeg sad i den hule, jeg selv havde bygget (og den var sej, siger jeg jer!) og tænkte "kæft, hvor er livet fedt" og så legede jeg videre.

Den anden sang fordi den minder mig om, hvordan det var at være lille - mindre end de andre børn. Vi var mange børn, der hvor jeg boede som barn. Jeg var altid et af de yngste, og det var ikke altid let. Jeg husker, hvordan Lille Anne tænkte hun ville være, når hun blev større - når det blev min tur. Og jeg husker tydeligt, at jeg sværgede, at jeg aldrig ville blive kedelig og træls. Det tror og håber jeg har været en succes. Og så får jeg straks lyst til at bage æblekage og bo på en gård og stå i døren, når kagen er klar og kalde på børnene, der klatrer i træer og bygger huler. 
Det minder den allerførste sang på albummet af samme navn mig for øvrigt også om. Det med at være lille og love sig selv ikke at blive en sur og træls voksen. Og at være lille og ikke selv må bestemme; det minder mig på, at børn sagtens kan bestemme selv - og herhjemme må vi godt "lave ballade og hoppe i sofaen, når vi er glade." Vi har én regel herhjemme; hvis det er sjovt, så er det godt (og ja, ja, sikkert en regel med mange undtagelser, men alligevel).

Den tredje sang fordi den minder mig om efteråret. Når kulden og blæsten kom. Jeg mindes, hvordan jeg om morgen sad i vores store lænestol (den som jeg nu har stående i mit eget voksenhjem) viklet ind i min dyne - det var vidunderligt, og det er et af mit absolut bedste minder. Jeg kan stadig mærke følelsen af at sidde der helt tryg og varm og bare sidde, kigge og nyde livet. Og jeg vil ikke være overrasket, hvis jeg samtidig spiste en knækbrødsmad med marmelade eller Nutella - det spiste jeg meget!

Fjerde sang som handler om foråret. Den minder mig om at lege udenfor dagen lang. Den frihed vi havde, når vi løb rundt i timevis. Men også de ligegyldige regler, som nogle af de voksne på vejen fandt på. Det minder mig om det blommetræ vi havde. Det tilhørte ikke nogen. Der var ingen af de voksne, der tog blommerne, så alle vi børn på vejen spiste dem. Vi fik at vide, at vi ikke måtte (men ingen begrundelse, vi måtte bare ikke), men vi lyttede ikke. Vi spiste. Træet blev fældet - er det ikke bare hul i hovedet? Ah, og jeg mindes også vores familiebål på stranden. Fantastisk, intet mindre.

Barndommen var vidunderlig! Jeg savner den, men jeg elsker, at jeg stadig kan mærke den. Og jeg elsker, at jeg kan give Lille K en barndom, som forhåbentligt kommer til at ligne min bare endnu bedre. Efter at have skrevet alt dette sidder jeg med en følelse af at være forelsket. Jeg er forelsket i livet, det frie liv vi lever, og som vi helt selv designer. Jeg er forelsket i min lille familie - og jeg nyder nuet med dem, og jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer, for jeg fornemmer, at det bliver godt!

 

Til Sankthans drager vi mod Egeskov Slot. De seneste par år har vi ikke formået at finde et bål nær hvor vi bor. Så i år har vi planlagt det på forhånd og har købt billetter til Egeskov. Og ved I, hvem der kommer og synger? Alberte Winding naturligvis, og hvor jeg dog glæder mig! Og jeg glæder mig over at skabe en masse nye gode minder. Og så satser vi lige på, at det har regnet nok til, at vi godt må brænde af. Og vi satser også på, at det ikke regner, mens vi brænder af, ikke?

Hvad er jeres bedste barndomsminder? Og har I noget musik, der kan skabe den helt rette atmosfære? Og har I planer for Sankthans?

 


Tilføj kommentar